Indkøbskurv .innerHTML = '(' + (0) stk

    Nysgerrighed og selviscenesættelse har altid været centralt for Lina Rafns personlighed. Det var måske drivkraften, der fik hende til at prøve rigtig mange forskellige produkter og præparater til hår og hovedbund for til sidst at vælge Hårklinikken. ”Mit hår og hovedbunds tilstand var forfærdelig. Jeg troede, at der intet kunne gøres, da jeg synes, at jeg havde prøvet alt”, fortæller sangeren og sangskriveren. ”Ud over at mit hår var blevet tyndere, var det også blevet svækket. Det knækkede efter kun at have vokset 5 til 10 cm ud. Farven var også blevet flad og mat. Det var som om mit hår resignerede og sagde: ”Jeg har tjent dig godt, selvom du behandlede mig dårligt og tog mig for givet. Nu er jeg udmattet og kaster håndklædet i ringen”.

    Som så mange andre har Rafn altid eksperimenteret med nye looks og stilarter. Selv om hun havde det godt med sit udseende, følte hun aldrig, at hun udelukkende fokuserede på dét eller var forfængelig. Men da hendes hår knækkede og hun begyndte at fælde, blev hun mere og mere fortvivlet. ”Jeg benægtede, at der skulle være en sammenhæng mellem min selvopfattelse af, hvordan jeg ser ud og mit generelle velvære. Jeg ønskede, nej faktisk insisterede jeg på, at min lykke ikke har noget som helst at gøre med mit udseende. Selvom det sikkert kun er delvist sandt, er der ingen tvivl om, at det ydre udseende kan påvirke, hvordan vi har det inden i. Jo mere autentisk, jeg er blevet ved at anerkende, hvem jeg virkelig er og gerne vil se ud, jo gladere føler jeg mig”, siger Rafn. Så da venner fra modebranchen anbefalede Hårklinikken, var hun opsat på, at prøve.

    Linas første konsultation blev en øvelse i at lægge indgroede vaner og teorier fra sig: ”Mange hårstylister fortæller dig, at du ikke må vaske dit hår så tit – måske højest en gang om ugen. Den myte blev hurtigt aflivet”, fortæller hun. “Nu ved jeg, at du skal holde din hovedbund ren, så den kan trække vejret”. Hun lærte også, at kun meget få produkter skal påføres direkte i hovedbunden. Et stærkt og glansfuldt hår vokser ud af en stabil og sund hovedbund. “Hvis jeg ikke behandler min hovedbund godt, vil det hår, der vokser ud, blive svagere og svagere og tyndere og tyndere”, siger hun. At forstå vigtigheden af en hovedbunds sundhed var lidt af en game-changer for Rafn. ”Jeg har lært, at der skal være en balance mellem styling og pleje. Hvis jeg behandler mit hår og hovedbund dårligt, kan jeg ikke opnå de looks, jeg ønsker at skabe”.

    Da begrebet vedholdenhed dukkede op, var Rafn klar til at dedikere al den tid og energi, der skulle til for at følge Hårklinikkens Metode. ”Jeg var klar”, siger hun. ”Jeg tænkte, lad mig nu gøre noget godt i stedet for det, jeg har gjort. For det har åbenbart været forkert”. Rafn var indstillet på, at der skulle ske store forandringer for at kunne følge Hårklinikkens Metode. Hun blev imidlertid glædeligt overrasket over, at det var langt mindre krævende end forventet. ”Det at følge mine hårrutiner er jo ingenting. Jeg har gjort meget mere for min hudpleje”, siger hun. ”Jeg skulle lige vænne mig til at vaske hår hver morgen, men det var mest på det mentale plan. Jeg havde jo igen og igen fået at vide, at man højest måtte vaske hår en til to gange om ugen”.

    Der gik ikke ret lang tid, fra Rafn begyndte på Hårklinikkens Metode, til hun mærkede resultater. Som det første var hendes hovedbund ikke længere irriteret, hvilket var en stor lettelse. ”Min hovedbund kløede ikke længere og tog ikke længere fokus. Det var stort for mig”, siger hun. At øge hårets vækst er det grundlæggende i alt, hvad Hårklinikken gør. Det har imidlertid også stor værdi, når man slipper for at bruge tid på problemer med håret og hovedbunden. Det kan reelt nedsætte risikoen for stress. ”Det faktum, at mit hår ikke længere er en bekymring eller en kamp, har været en stor lettelse og givet mig en følelse af frihed”.

    Hver morgen er Lina Rafns rutine at rense hår og hovedbund med Balancing Shampoo efterfulgt af fugt med Daily Conditioner. Inden hun går i seng påfører hun sin skræddersyede, håndblandede Hair Gain Extract, som hun masserer ind i hovedbunden. Når hun vil tilføre tekstur, hold og ekstra glans til sit hår, bruger hun Styling Wax: ”Det er meget nemmere at style et sundt hår, så det ser lækkert ud. Jeg kan sætte det på alle mulige måder, hvis jeg behandler det godt og med respekt”, fortæller hun. ”Jeg føler, at jeg fik en ny chance med mit hår – jeg regner ikke med at få én til. Derfor passer jeg godt på mit hår og min hovedbund nu”.

    Begynd din egen rejse mod et sundere, smukkere hår – og mere af det.

    Are you in the right place?

    Please choose your shop

    Danmark
    ×

    It's more than hair. It's you