Indkøbskurv .innerHTML = '(' + (0) stk

    Hvorfor vælge naturlige hårplejeprodukter?

    Et smukt og glansfuldt hår starter med en sund hovedbund, og de hårprodukter, du bruger, har stor indflydelse på din hovedbunds tilstand.   

    Mange hårprodukter indeholder silikone og andre indholdsstoffer, som maskerer håret og får det til at se sundt, blødt og velplejet ud. Men faktisk er det det helt modsatte, der sker. Jo længere tid man bruger silikonebaserede produkter, jo mere dehydreret og svækket bliver håret - og til sidst vil det begynde at knække og spalte.

    Hvad angår hovedbunden kan produktresterne fra traditionelle hårprodukter lægge sig på hovedbunden og tilstoppe hårsækkene. Det kan medføre en kløende, tør og dryssende hovedbund samt et mat og livløst hår og i sidste ende hårtab. 

    Så hvad kan du gøre? Du kan skifte til produkter, der er lavet af naturlige ingredienser.

    balancing restorative daily

    Detox for hovedbunden

    En sund hovedbund starter med en god shampoo skabt af naturlige ingredienser. 

    Når du skifter over til en naturlig shampoo vil hovedbunden over en periode genvinde sin naturlige balance. Hovedbunden bliver fri for ophobede produktrester, ligesom olieproduktionen og PH-værdien reguleres.  

    Med dit shampooskift kan håret virke mere tørt, fordi der ikke er silikone i naturlige produkter. For at holde håret smidigt og stærkt er fugtgivende produkter en essentiel kerne i Hårklinikkens hårplejeserie (se mere under vores anbefalede rutine). 

    Når du er igennem detox-perioden, og din hovedbund er blevet fri fra de ophobede produktrester og har genfundet sin naturlige balance, kan hårsækkene igen ånde. Det giver de bedste omstændigheder for, at håret kan vokse sig sundt, stærkt og glansfuldt.

    Den nye rutine

    Ligesom du har en daglig hudplejerutine, giver det mening også at have en daglig hårplejerutine. Vores produkter er så milde, at de kan bruges hver dag. Faktisk vil mange se de bedste resultater ved at vaske håret dagligt, da det holder hovedbunden ren og næret.   

    Her er den rutine, vi anbefaler:   

    1) Daily  Conditioner
    Påfør balsam i længderne, før du bruger shampoo, og lad den sidde i håret, mens du vasker din hovedbund med fx Balancing shampoo. Dette beskytter og hydrerer dine længder.
     

    2) Balancing Shampoo
    Påfør den dybderensende shampoo og masser din hovedbund samtidig, det er godt for blodcirkulationen og dannelsen af nye hår. 
     

    3) Restorative  Shampoo
    Vores nærende add-on-shampoo bruges oven i den rensende shampoo, fx Balancing Shampoo (ja, shampoo oven i den shampoo du endnu har i håret). De to shampooer masseres grundigt ind i hovedbunden, inden de skylles ud.
      

    4) Daily  Conditioner
    Påfør igen balsam til hårets længder, og lad den virke i 3 minutter, inden du skyller grundigt.
     

    5) Hair Hydrating Creme
    Til sidst giver du dit hår en sidste omgang fugt med vores Hair Hydrating Creme, som påføres i håndklædetørt hår. Lad produktet sidde i håret og påfør gerne cremen flere gange i løbet af dagen.
     

    Nyd din nye rutine! Din hovedbund og dit hår vil elske dig for den. 

    family picture

    Are you in the right place?

    Please choose your shop

    Danmark
    ×

    It's more than hair. It's you