Indkøbskurv .innerHTML = '(' + (0) stk

    Der er to afgørende ting, man skal forstå omkring tørshampoo. For det første er det slet ikke shampoo. For det andet er der intet, der kan erstatte en rigtig hårvask med vand og shampoo. At bruge tørshampoo kan skabe et hav af problemer. Ikke kun på grund af de problematiske stoffer, som tørshampoo indeholder. Men også fordi brugeren af tørshampoo, så ikke får vasket håret og renset hovedbunden tit nok. På Hårklinikken producerer vi ikke tørshampoo og vi anbefaler, at du ikke bruger det. Hvis du er nysgerrig efter at få at vide hvorfor, kan du få forklaringen af Hårklinikkens grundlægger og ledende forsker, Lars Skjøth. Han fortæller om grundene til at undgå denne type produkter og præciserer, hvad tørshampoo egentlig er. 

    Hvad er tørshampoo helt præcist?

    Tørshampoo er et oftest et fint pulver, fremstillet med det formål at absorbere overskydende fedt fra hår og hovedbund. Det bliver markedsført som en hurtig løsning mellem to hårvaske. Ud over at være i pulver- eller pudderform, kan den også komme som spray, skum eller endda pasta. Det er meget populært som aerosolspray, hvor produktet frigives med stort tryk, så det lander som en fin sky nede ved hårets rødder, hvorefter det børstes ud. ”Det burde ikke hedde tørshampoo” forklarer Skjøth. ”Det er misvisende. Det er forkert. Tørshampoo har intet med shampoo at gøre. Det er i virkeligheden langt mere et stylingprodukt”.

    Hvilke ingredienser indeholder tørshampoo?

    Pulveret kan indeholde mange forskellige ingredienser: Stivelse, talkum, silica, ler, kul, bagepulver, alkohol og parfume - ingredienser, der potentielt kan have negative effekter på både hovedbund og hårsække.

    Stivelse

    Stivelsesbaserede produkter kan få håret til at føles tungt og fedtet. Det kan føre til ophobning af produktrester i både håret og hovedbunden, hvilket potentielt kan føre til tilstoppede hårsække. Hvis det sker, kan det bremse væksten af nyt hår. Desuden kan overskydende stivelse skabe et miljø, hvor bakterier og svamp får ekstra næring, så der opstår hovedbundsproblemer såsom kløe, irritation og skæl.

    Talkum og kul

    Bruges ofte i tørshampooer til at absorbere overskydende fedt fra hovedbunden. Talkum og kul kan være problematiske, da de kan skabe ophobninger både i håret og på hovedbunden, tilstoppe hårsækkene og forårsage irritation.

    Silica

    Silica er fint i substansen og et stof, der nogle gange bruges i hårprodukter som et fortykkelses- eller eksfolierende middel. Det kan irritere hovedbunden og føre til betændelse, kløe og danne skæl.

    Bagepulver

    Bagepulver er alkalisk og kan forstyrre pH-balancen i din hovedbund. Dens naturlige pH-værdi er let sur, hvilket er afgørende for både hårets og hovedbundens sundhedstilstand. Bagepulver fjerner de naturlige olier fra dit hår og din hovedbund, hvilket kan føre til tørhed, irritation i hovedbunden og at dit hår bliver mere tilbøjeligt til at knække. En pH-værdi i ubalance, kan også skabe et miljø, som fremmer væksten af skadelige bakterier og svampe, som er særdeles problematiske for hovedbunden.

    Alkohol og duft

    Både alkohol og parfume kan virke irriterende på hovedbunden og forårsage eksem.

    Hvor meget skader tørshampoo hår og hovedbund?

    Tørshampoo kan bidrage til eller forværre hovedbundsproblemer, især hvis den bruges som et alternativ til grundig hårvask. Kemikalierne i pulveret kan tilstoppe hårsækkene og bringe din hovedbunds pH-værdier helt ud af balance. ”Tørshampoo bidrager faktisk til opbygningen af bakterie- og svampekolonier i din hovedbund”, forklarer Skjøth. ”Når tørshampoo binder sig til talg og døde hudceller, trives svampe og bakterierne inden i disse celler og hæfter sig på selve hovedbunden. Det kan føre til kontaktreaktioner med betændelse, som igen kan blive til infektion i hårsækkene og derefter ardannelser”.

    Tørshampoo giver ikke kun hovedbundsproblemer. Det et er også skadeligt for selve håret. "Tørshampoo kan dehydrere håret," siger han. "Når du har visse stoffer siddende på de nye friske hår, der sidder tæt på din hovedbund, tørrer de ud på stedet”.

    Er der tørshampooer, der er bedre end andre?

    Selvom der findes tørshampooer, som indeholder færre problematiske stoffer end andre, er det bedst at undgå dem allesammen. Mange tørshampooer bruger også aerosolspray, som er problematisk for miljøet. ”Så vi kommer længst med at holde os fra tørshampoo generelt”, siger Skjøth.

    Kan nogle hårtyper have glæde af tørshampoo?

    Uanset hårtype og hovedbund bør alle undgå at bruge tørshampoo. ”Men hvis du alligevel beslutter dig for at bruge det, anbefaler jeg, at du vasker det ud igen så hurtigt som muligt”, siger han. ”Og vær opmærksom på, at hvis du alligevel oplever en irritation kort efter, at du har brugt tørshampoo, kan det skyldes, at du har fået en kontaktreaktion. Husk, at du måske skal vaske hår op til flere gange, inden produktet er helt fjernet fra din hovedbund”.

    Hvad kan jeg bruge i stedet for tørshampoo?

    Det første skridt til optimal sundhed for hår og hovedbund er regelmæssig hårvask. For de fleste anbefaler vi at vaske håret hver dag eller mindst et par gange om ugen. Det er imidlertid vigtigt, at det er den rigtige shampoo, der bliver brugt. Nemlig en mild, men effektivt rensende shampoo, der er fri for parabener, silikoner, voks, farvestoffer og parfume – og at den bliver brugt efter den helt rigtige metode.

    Vores Stabilizing Scalp Shampoo og Balancing Shampoo er begge formuleret som en behandling, der skal skabe de optimale forhold for hovedbundens sundhed og hårets vækst.

    Mange mennesker bruger tørshampoo for at få deres hår til at føles tykkere og se mere fyldigt ud. Grunden til, at de har det behov er ofte, at de føler, at de har mindre hår end tidligere, og derfor prøver at kompensere med tørshampoo. Med vores Hair Gain Extract, som er tilpasset hver enkelt klients individuelle behov, kan vi hjælpe de fleste mennesker med at forbedre deres hårkvalitet, tæthed, volumen og glans. De fleste af vores klienter føler ikke længere behov for tørshampoo efter at have fulgt Hårklinikkens Metode i bare et par uger eller allerhøjest to til tre måneder.

    Hvorfor producerer Hårklinikken ikke tørshampoo?

    Et stærkere, sundere hår begynder med hovedbunden. I mere end 30 år har Hårklinikken været dedikeret til princippet: Hovedbunden først. Vi fokuserer på de optimale forhold for hovedbunden og hårsækkene og skaber dermed de bedste betingelser for maksimal vækst af håret. Mange produkter på markedet er designet til at få håret til at se godt ud – også selvom det kan have negativ indvirkning på hovedbunden, hårsækkene og håret. De gør det på bekostning af det ideelle biologiske miljø ved at bruge ingredienser, der ikke bør være i kontakt med hår og hovedbund og som derfor kan give alvorlige problemer. Brugen af disse produkter kan betyde, at hårsækkene skades eller tilstoppes og din hovedbunds mikrobiom forstyrres, hvilket kan føre til irritation, betændelse og – i sidste ende – hårudtynding. Hos Hårklinikken bruger vi kun ingredienser, der har vist sig at fungere i synergi for at fremme det ideelle økosystem i hovedbunden og hårsækkene. "Vi udelader ingredienser der sammen med andre bestanddele kan forårsage reaktioner på hovedbunden eller håret," siger Skjøth. ”Vi skaber et sundere og mere afbalanceret hovedbundsmiljø og dermed et hår, der har mere glans og fylde”.

    Are you in the right place?

    Please choose your shop

    Danmark
    ×

    It's more than hair. It's you