Fysiologisk betinget hårtab omfatter blandt andet:
- Stressfaktorer
- Ernæringsmæssige faktorer
- Hovedbundslidelser
- Omfattende brug af stylingprodukter og/eller hårfarvemidler
- Hårekstensions, glattejern, føntørring mv.
Ikke fremskredent androgent hårtab (arveligt hårtab):
Nogle af hårsækkene er begyndt at ”skrumpe ind” i et af de typiske mandlige mønstre for arveligt hårtab. Resultatet er, at hårets kvalitet gradvist reduceres.
På dette stadie er der fortsat ”håb” for håret, da hårets kvalitet endnu ikke er blevet reduceret så meget, at det ikke kan reddes af Hårklinikkens individuelt tilpassede midler.
Denne type hårtab ses i udpræget grad hos mænd, og selvom mænd også kan være påvirket af hårtab betinget af f.eks. fysiologiske faktorer, er det i virkeligheden kun et fåtal af mænd, som ikke rammes af en større eller mindre grad af arveligt betinget hårtab på et tidspunkt i deres liv.
Næsten lige så mange kvinder som mænd udvikler arveligt betinget hårtab, men kvinders arvelige hårtabsmønstre er oftest anderledes end mænds. Se i øvrigt under afsnittet om kvinders hårtab.
Fremskredent androgent hårtab (arveligt hårtab):
På dette stadie er en del af hårsækkene reduceret i et af de typiske mandlige mønstre for arveligt hårtab i så væsentlig grad, at disse hår ikke længere kan reddes. Her er man nået til det punkt hvor udtyndingen er irreversibel, og man må enten acceptere situationen eller vælge en dip-behandling med kombinationen af Hårklinikkens midler og transplantation af hår.
Fremskredent androgent hårtab ses i udpræget grad hos mænd. De fleste mænd vil på et tidspunkt i deres liv blive ramt af fremskredent arveligt hårtab. De mænd, som kun i mindre grad rammes af denne type hårtab, vil typisk som et minimum opleve at få lidt vigende tindinger og/eller lidt udtynding ved baghovedet. De, der rammes i svær grad, mister derimod som regel det meste af håret på issepartiet, mens de bevarer ”munkekransen” i siderne og i nakken. Det er netop derfor, at hår fra nakken og siderne som regel er egnede hår til hårtransplantation, da de i kun i lettere grad forringes med alderen.
Hårtab forårsaget af sygdom og/eller medicinindtag:
Hårtab i denne kategori kan f.eks. skyldes autoimmune sygdomme, hvor kroppen danner antistoffer mod håret, hvilket oftest resulterer i pletskaldethed (alopecia areata) eller total skaldethed (alopecia totalis). Der kan også være tale om hårtab forårsaget af andre sygdomme, f.eks. stofskiftesygdomme, spiseforstyrrelser mv. I disse tilfælde er der kun i ringe grad, noget Hårklinikken kan gøre, da sygdommen skal behandles, før vi er i stand til at hjælpe.
Hårtabet kan også komme som følge af medicinindtag, da nogle typer medicin har hårtab som bivirkning. Her er Hårklinikken heller ikke i stand til at gøre noget så længe medicinen fortsat indtages. I stedet anbefaler vi, at man taler med sin læge om problemet, da lægen muligvis kan foreslå en anden medicin, der ikke har hårtab som bivirkning.